- Bonden og Kragen
Den bonde han ganger sig ud i en skov
fallulej ud i den skov
der så han en krage der sad og sov
fallulej, fallu lula lulalej
Og bonden sat buen alt for sit knæ
fallulej for sit knæ
så skød han den krage ned af det træ
- De Tre Piker
Der stod tre piker på det høgande fjell
Såg utover dybe hav
Der ser de et skip komme seilende
Der ser de et skip komme seilende
Som på det tre grever var
Den aller yngste greven
Som der på skipet var
- Dronning Ellisiv
I austerled Langt mot nord
I Gardarrikets Novgorod
I Gardarrikets Novgorod
Jaroslav var fyrste stor
Jaroslav den fyrste stor
I borgen Almanrik han bor
Av døttre han hadde fem
- Ella
Stolt som en ulv
Og en kriger indeni
Vis som en vølv
Sandhedssiger sæt os fri
- Juniper
I want this traitor woman out of here
Me and my mother and my father and brother
This poison apple she must disappear
Me and my mother and my father and brother
Bring her bleeding heart to me
Only when the Gods are free
Bring her to the enemy
- Leaves of Yggdrasil
Under the shady green leaves of Yggdrasil
3 Norns spin a thread so coarse
Fate of man and gods they weave
The fairest maid in all the kingdom
Hair of silver snow and ice
Lives in the heart of every warrior
But one filled her heart's desire
- Ramund
Ramund var sig en bedre mand,
om han havde bedre klæder.
Dronningen gav hannem klæder på stand
af blårgarn, bast og læder.
Sådant vil jeg ikke ha', sagde Ramund,
Sådant står mig ikke bra', sagde Ramund den unge.
2 Ramund gik sig ved salten søstrand,
- Reiar
Reiar var drukken og liden forstod
I bordet han slog
Han slog så i bordet så folket det græd
På væggen det revnede og loftet faldt ned
- Rivers Blessed
With the ancient screams of pain they laid you on my chest
You stole my eyes and replaced them with rivers blessed
I am open I am hoping that you will come with me in a snow storm
Walk with me into the fire where everyone will burn but us
Der er ingenting i verden så stille som sne
Der er ingenting i verden så stille som sne
- Tor i Helheim
En stol højt monne stande alt under hvælvet sten
Den var af hovedpande og skøre dødningben
Der så man Hel at true, alt var hun hvid mod fod
Mod issen blå at skue af underløbet blod